Normer

Kirkens Korshær er en frivillig, diakonal hjælpeorganisation, der hjælper socialt udsatte medmennesker.

De normer, der udstikker retningslinierne for alle Sct. Nicolai Tjenesterne, går tilbage til Sct. Nicolai Tjenestens oprettelse og er senest revideret i 1986.

  1. Sct. Nicolai Tjenesten i Danmark er en diakonal tjeneste på folkekirkens grund i samarbejde med Kirkens Korshær i Danmark, hvis styrelse skal godkende den enkelte tjeneste.
  2. Den tilstræber at yde enhver, som er i legemlig, sjælelig eller åndelig nød, mulighed for at etablere øjeblikkelig forbindelse med en, der er rede til at lytte som medmenneske og føre en samtale under fuld respekt for den rådsøgendes frihed.
  3. Denne hjælp ydes ikke blot ved den første samtale, men så længe den rådsøgende har brug for det.
  4. Hvis den rådsøgende ønsker det, vil Tjenesten søge at anvise kirkelige eller sociale institutioner eller enkeltpersoner, som kan hjælpe ham.
  5. Det er Tjenestens mål at hjælpe den rådsøgende til om muligt selv at finde en løsning på sine vanskeligheder.
  6. Den rådsøgende må kunne have fuld tillid til, at alle medarbejdere har fuld tavshedspligt, hvorfor alle underskriver en tavshedserklæring.
  7. Der må ikke anvendes medhør eller båndoptagelse ved samtaler i Tjenesten.
  8. Den rådsøgende må aldrig udsættes for konfessionel, religiøs, politisk eller ideologisk pression.
  9. Som medarbejdere ved Sct. Nicolai Tjenesten benyttes såvel præster – hvorved det folkekirkelige element understreges – som lægfolk. Medarbejderne er i hovedsagen ulønnede.
  10. Den enkelte medarbejder er personligt ansvarlig og handler i akutte situationer efter konduite.
  11. Kun lederen af den lokale tjeneste eller en af denne godkendt person kan udtale sig offentligt om Tjenesten.
  12. Til Tjenesten knyttes så vidt muligt sagkyndige som rådgivere.
  13. Man kan henvende sig personligt, telefonisk eller skriftligt. Både den rådsøgende og medarbejderen har ret til at forblive anonym. Der føres ingen journaler eller kartoteker, men kun en nødtørftig statistik.
  14. Det er principielt den rådsøgende, der etablerer, afbryder og evt. genoptager forbindelsen. Dog kan medarbejderen foreslå afbrydelse eller genoptagelse af forbindelsen.
  15. Tjenesten bør – om muligt – være til rådighed hele døgnet.
  16. Tjenesten tilbyder ikke økonomisk hjælp, men henviser til kirkens eller samfundets muligheder.
  17. Ingen hjælpeforanstaltninger kan iværksættes uden samtykke fra den rådsøgende